Første tur til Salou

Så er 4 fantastiske dage i Salou overstået, og vi sidder nu i et tog på vej til Marseille.

Den første dag kom vi til Salou ved 18-tiden, og jeg nåede ligt at se Ieva før hun skulle på arbejde. Vi besluttede at spise på det hotel hun arbejder på og der var gallaaften, hvilket betød at Ieva og hendes veninde og kollega Viktoria serverede gratis champagne.

Efter buffeten var der underholdning på hotellet, som vi kunne se selvom vi ikke boede der. Først bingo, så mini-disco(børnene der boede på hotellet dansede til musik) og sidst et danseshow som underholdningsholdet(som Ieva er en del af) selv stod bag. Det var rigtig skønt at se hvad hun har lavet den seneste måned i Salou.

Efter showet tog vi med underholdningsholdet og nogle andre fra hotellet på deres lokale stamsted, som bliver drevet af Moses, som de fleste også bare kaldte stedet. Efter et par timer der tog vi på en club der hedder ”kiss”. Det endte med at blive en lang nat og jeg spiste morgenmad sammen med Ieva før jeg gik i seng omkring kl. 8.

De 3 følgende dage bruge jeg hovedsagligt sammen med Ieva. Badede i middelhavet, spiste en 50 cm hotdog og mest af alt slappede af.

Om aftenen var vi selvfølgelig på Moses, mens det kun var første aften vi tog videre derfra. Vi kom dog aldrig i seng før ved en 3-tiden.

Det var 4 rigtig gode dage, og jeg håber og tror af de 3 dage vi har i slutningen af turen bliver lige så gode.

Leave your comment