En aften i Montpellier

Efter en kort dag i Nice, havde vi endnu en kort dag i Montpellier, faktisk så kort at vi ikke så noget som helst ud over en Spar og hostellet.

Vi skulle fra Nice til Monpellier, men det var desværre noget af en opgave. Først tog vi afsted imod en by tættere på Marseille, men dette gjorde ikke situationen bedre. Vi ventede her i 1.5 timer og fik at vide at vi i Marseille skulle vente 2 timer igen. Så efter 5 timer i tog og 3.5 timers vente tid kom vi frem.

Hostellet var et stykke fra stationen, men det var ikke så svært at finde. Vi fik checket ind og indrettet os. Herefter gik vi lidt rundt, men fandt hurtigt en spar og fik købt lidt ind, så vi kunne få noget aftensmad og noget til frokost dagen efter.

Vi sad lidt uden for at nød at vejret var godt og varm selvom det var aften, men vi gik rimelig tidligt i seng, da vi skulle op og nå et tog ved 10-tiden.