Tilbage til Salou

Anden tur til Salou startede rimelig dårligt. Dagen før jeg skulle afsted startede et større renoveringsarbejde på skinnerne i Barcelona og de fleste tog fra hovedstationen i Barcelona var blevet flyttet til andre stationer. Dette var jeg dog ikke opmærksom på, så da jeg 30 min før toget skulle afgå fra stationen i Barcelona, hvor jeg var, skulle jeg til at med metro ud til den station, som midlertidigt skulle bruges. Metroen i Barcelona er meget varm at opholde sig i, og når man løber med en stor rygsæk, gør det ikke temperaturen bedre. Jeg stormede rundt for at finde den rigtige metro til stationen og selvom det gik rimeligt smertefrit at komme frem, så kom jeg 5 min for sent til toget og måtte sidde på stationen i over 2 timer.

Da toget til Salou endelig kommer til stationen har det holdt i solen i mange timer og er meget varmt indvendigt. Jeg sætter mig ind og er overbevist om at toget nok skal blive kølet ned af noget aircondition, men nej. Togets aircondition virker ikke og i stedet for en behagelig tur i toget sidder alle og sveder enormt meget.

Da jeg meget svedig kommer frem til Salou station går alt dog som det skal, finder hurtigt en taxa og kommer afsted mod Hotel Playa Park og Ieva.

Efter et par timer sammen skal hun dog på arbejde og jeg går lidt rundt i byen og finder noget aftensmad. Da det er fredag aften er der 25 års jubilæums show, hvor Ieva deltager. Ieva sagde at jeg kunne være med, da der til hvert show skal bruges 4 frivillige mænd til at danse som nonner, men grundet noget forvirring kommer jeg desværre ikke til at være med. De 4 frivillige så ud til at have det rigtig sjovt på scenen og selve showet var sjovt at se igen.

Jeg havde ikke noget sted at sove den første aften, da alle hostels/hoteller er meget dyre, så i stedet fandt Ieva og jeg et sted på stranden at sove, efter at have siddet på deres lokale bar og fået lidt at drikke.

Dagen derpå har jeg et hotelværelse fra kl. 13 og da klokken nærmer sig 13 går vi derhen for at få en rigtig seng at sove i. Vi bruger det meste af dagen på ren afslapning. Sidder på terrassen og drikker vin og tager ud for at spise. Om aftenen mødes vi igen med hendes kollegaer og tager igen hen på deres lokale bar og derfra videre til en Irsk Pub, hvor der er mere gang i den. Da klokken er ved at nærme sig 3 tager vi tilbage til den lejlighed hvor Ieva bor og sammen med hendes veninde Viktoria afslutter vi natten med at sidde i deres pool og drikke sangria.

Da jeg desværre skal checke ud af hotellet allerede kl. 11 bliver det ikke til meget søvn om natten og den sidste dag jeg har i Salou går derfor i et meget roligt tempo. Vi spiser morgenmad efter vi er tjekket ud og går tilbage til Ievas lejlighed. Her sidder vi og slapper af og får noget kaffe og en redbull for at få noget energi.

Efter nogle timers afslapning tager vi sammen med Viktoria ud for at få noget koldt at køle os af på. Ieva og Viktoria havde set et sted hvor man kunne få frossen yoghurt med frugt til.

Senere tager vi tilbage til Ievas lejlighed og tager endnu en tur i poolen. Efter en times tid ved poolen skal Ieva til at på arbejde og jeg skal med et tog videre til Barcelona, så jeg kom komme hjemad.

Efter at have sagt farvel til Ieva, skal jeg finde en taxa for at komme til stationen. Jeg får en til at ringe efter en taxa til mig, men der kommer aldrig nogen og jeg begynder at være bekymret for at jeg ikke kan nå mit tog og at jeg derfor skal vente små 2 timer på det næste. Jeg begynder at få imod togstationen og finder efter 20 min en taxa, men på dette tidspunkt skal mit tog kører efter 5 min og jeg kan se at jeg ikke kan nå det. Held i uheld er alle tog til Barcelona forsinkede, så da jeg 7 min for sent ankommer til stationen er toget endnu ikke ankommet og jeg kan nå til Barcelona i rimelig tid.

Første tur til Salou

Så er 4 fantastiske dage i Salou overstået, og vi sidder nu i et tog på vej til Marseille.

Den første dag kom vi til Salou ved 18-tiden, og jeg nåede ligt at se Ieva før hun skulle på arbejde. Vi besluttede at spise på det hotel hun arbejder på og der var gallaaften, hvilket betød at Ieva og hendes veninde og kollega Viktoria serverede gratis champagne.

Efter buffeten var der underholdning på hotellet, som vi kunne se selvom vi ikke boede der. Først bingo, så mini-disco(børnene der boede på hotellet dansede til musik) og sidst et danseshow som underholdningsholdet(som Ieva er en del af) selv stod bag. Det var rigtig skønt at se hvad hun har lavet den seneste måned i Salou.

Efter showet tog vi med underholdningsholdet og nogle andre fra hotellet på deres lokale stamsted, som bliver drevet af Moses, som de fleste også bare kaldte stedet. Efter et par timer der tog vi på en club der hedder ”kiss”. Det endte med at blive en lang nat og jeg spiste morgenmad sammen med Ieva før jeg gik i seng omkring kl. 8.

De 3 følgende dage bruge jeg hovedsagligt sammen med Ieva. Badede i middelhavet, spiste en 50 cm hotdog og mest af alt slappede af.

Om aftenen var vi selvfølgelig på Moses, mens det kun var første aften vi tog videre derfra. Vi kom dog aldrig i seng før ved en 3-tiden.

Det var 4 rigtig gode dage, og jeg håber og tror af de 3 dage vi har i slutningen af turen bliver lige så gode.